Korti
gramatike
1) Pronomes
a) Li personopronomes es:
me
te
le (pro ambi sexes; li naturali
sexe voida bli specifikar per hi et shi); it (pro non
liventi or abstrakti obyektes)
mi
vi
he
vu (forme di kortesitate in
singulare et plurale, kp. DE Sie, FR vous, ES Usted/Ustedes,
NE U)
b) Li possessivopronomes bli forma per
adicione de -n: men livre, ten koche, hen domu etc., kon
excepcione del triti persone singulare (le – sen koche) et del
forme di kortesitate (vu – su livre)
c) Li questopronomes es:
ke (on kose)
ki (on persone)
ku (on loke)
quan (on tempore)
kur (on resone)
kom (on maniere)
He moga etiam bli usuar qua relativopronomes:
Ke? - Li domu ke...
Ki? - Li femne ki...
Ku? - In li domu ku...
Quan? - In li eve quan...
He moga etiam bli usuar qua relativopronomes:
Ke? - Li domu ke...
Ki? - Li femne ki...
Ku? - In li domu ku...
Quan? - In li eve quan...
2) Substantives
Substantives fina per -e or (rarim) per -u: petre
(Stein), monte (Berg), kordie (Herz); domu (Haus), peku
(Vieh). In alkuni kasus li finali vokale voida siar destinktivi on li sensu: aure (Ohr)
– auru (Gold); mane (Morgen) – manu (Hand); sexe
(Geschlecht) – sexu (Sex). Li
plurale bli forma per -s: landes, montes, manus, domus
etc.
Li definiti artikule es in singulare et plurale li, li nondefiniti un.
Novadukte konossa etiam un forme ke lata li numre del substantive nondefiniti. It konsisti del meri substantive an eni artikule:
Me sercha livre on konstrukti lingues. (= Me sercha literature on disi teme, un singuli livre or pluri.)
Pro disi labore mi sal treba helpatore. (= Mi treba helpa, mey siar de un soli persone or pluri.)
Li definiti artikule es in singulare et plurale li, li nondefiniti un.
Novadukte konossa etiam un forme ke lata li numre del substantive nondefiniti. It konsisti del meri substantive an eni artikule:
Me sercha livre on konstrukti lingues. (= Me sercha literature on disi teme, un singuli livre or pluri.)
Pro disi labore mi sal treba helpatore. (= Mi treba helpa, mey siar de un soli persone or pluri.)
Li genitive voida bli forma
a) per li preposicione de (li livre de men patre – das Buch meines Vaters) or
b) per afixacione de -n (men patren livres – die Bücher meines Vaters).
Per to se etiam voida faktar distinkciones in kasus ke altrim voida kausar miskomprendiciones:
a) per li preposicione de (li livre de men patre – das Buch meines Vaters) or
b) per afixacione de -n (men patren livres – die Bücher meines Vaters).
Per to se etiam voida faktar distinkciones in kasus ke altrim voida kausar miskomprendiciones:
li
sunu del doktore, ki es muy riki
(= li doktore) konter
li
doktoren sunu, ki es muy riki (=
li sunu).
Pro li formacione del genitive di plurale se afixa -'en (li apostrofe certisa shto sensu et akcentuacione es klari): li Unitati Naciones'en Organisacione (= li Organisacione de li Unitati Naciones).
Er es etiam un akusative ken finale es -m. Li akusativi obyekte autem nur bli marka talim if se deviya del konvencionali sintaxe (subyekte – verbe – obyekte), per exemple por motives del enfase or del frasoritme:
Li frui fugle kapta li verme. – Der frühe Vogel fängt den Wurm. (Markacione del akusativi obyekte non es necessari nam it folga after subyekte et verbe)
Li frui fuglem kapta li verme. – Den frühen Vogel fängt der Wurm. (Markacione del akusativi obyekte es necessari nam it standa in li loke ku normalim es li subyekte)
3) Verbes
Li forme di infinitive de li verbes es -ar or, plu rarim, -ir: drinkar trinken, rakontar erzählen, lubar lieben; dormir schlafen, existir vorhanden sein.
Pro formar li presente de li verbes se omissa li -r: me drinka ich trinke, te rakonta du erzählst, le luba er/sie liebt, he dormi sie schlafen etc. Li verbes non bli konyuga.
Li forme del presente etiam bli uzua
1) pro li imperative: drinka! trink! trinkt! trinken Sie! dormi! schlaf! schlaft! schlafen Sie!
2) kon li helpoverbe har pro li perfekte di presente: me ha drinka ich habe getrunken, te ha rakonta du hast erzählt etc.;
3) kon li partikule sal pro li future (vidi underiorim);
4) kon li partikule bli pro li passive (vidi underiorim).
Pro forma li preteritu se usua -ad/-ed: me drinkad ich trank, te rakontad du erzähltest, he dormed sie schliefen etc. or, alternativim, li partikule did: me did drinka, te did rakonta, he did dormi etc.
Li cetri formes bli genera analitim, et quod:
Pro li formacione del genitive di plurale se afixa -'en (li apostrofe certisa shto sensu et akcentuacione es klari): li Unitati Naciones'en Organisacione (= li Organisacione de li Unitati Naciones).
Er es etiam un akusative ken finale es -m. Li akusativi obyekte autem nur bli marka talim if se deviya del konvencionali sintaxe (subyekte – verbe – obyekte), per exemple por motives del enfase or del frasoritme:
Li frui fugle kapta li verme. – Der frühe Vogel fängt den Wurm. (Markacione del akusativi obyekte non es necessari nam it folga after subyekte et verbe)
Li frui fuglem kapta li verme. – Den frühen Vogel fängt der Wurm. (Markacione del akusativi obyekte es necessari nam it standa in li loke ku normalim es li subyekte)
3) Verbes
Li forme di infinitive de li verbes es -ar or, plu rarim, -ir: drinkar trinken, rakontar erzählen, lubar lieben; dormir schlafen, existir vorhanden sein.
Pro formar li presente de li verbes se omissa li -r: me drinka ich trinke, te rakonta du erzählst, le luba er/sie liebt, he dormi sie schlafen etc. Li verbes non bli konyuga.
Li forme del presente etiam bli uzua
1) pro li imperative: drinka! trink! trinkt! trinken Sie! dormi! schlaf! schlaft! schlafen Sie!
2) kon li helpoverbe har pro li perfekte di presente: me ha drinka ich habe getrunken, te ha rakonta du hast erzählt etc.;
3) kon li partikule sal pro li future (vidi underiorim);
4) kon li partikule bli pro li passive (vidi underiorim).
Pro forma li preteritu se usua -ad/-ed: me drinkad ich trank, te rakontad du erzähltest, he dormed sie schliefen etc. or, alternativim, li partikule did: me did drinka, te did rakonta, he did dormi etc.
Li cetri formes bli genera analitim, et quod:
- li future per li partikule sal: me sal drinka ich werde trinken, te sal rakonta du wirst erzählen, he sal dormi sie werden schlafen etc. Un alternative es li afixacione de -e/-iray (ex li -rai del Universalglot de Pirro): me drinkeray, te rakonteray, he dormiray.
- li kondicionale per li partikule wud (Novial: vud): me wud drinka ich würde trinken, te wud rakontad du hättest erzählt etc.
- li passive per li partikule bli: li bire bli drinka das Bier wird getrunken; li stories bli rakontad die Geschichten wurden erzählt. Observa: li porte bli kludi die Tür wird geschlossen - li porte es kluditi die Tür ist geschlossen
Li participies bli forma per -anti/-enti
(presente) et -ati/-iti (preteritu): drinkanti trinkend, drinkati
getrunken; dormenti schlafend, dormiti
geschlafen.
Er es un singuli nonregulari verbe: siar (sein) kon li presente es, li preteritu var et li participie del presente senti.
Er es un singuli nonregulari verbe: siar (sein) kon li presente es, li preteritu var et li participie del presente senti.
4) Adyektives et adverbies
Adyektives fina per -i: rudi 'rot', strongi
'stark', tolsti 'dick'. He standa befor li substantives on ke he refera,
et cepta ni finales di plurale ni di kasus: li rudi laternes (die roten
Laternen), li strongi venten (des starken Windes), li tolsti hominem
(den dicken Mann). Li komparative bli forma per beforisa plu: Disi
livre es plu interessanti quam ti. Li superlative bli forma per max:
li max interessanti livre.
Adverbies ke es derivati de adyektives hava li signe -im: privatim (privat), exemplarim (beispielsweise). Altri adverbies fina per -o or non hava un speciali signe: luego (dann), tro (zu sehr); yam (schon); muy (sehr).
Adverbies ke es derivati de adyektives hava li signe -im: privatim (privat), exemplarim (beispielsweise). Altri adverbies fina per -o or non hava un speciali signe: luego (dann), tro (zu sehr); yam (schon); muy (sehr).
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen